Sisimiut
Sisimiut: Skud mod bolig og politikutter
En beruset mand har torsdag i sidste uge i Sisimiut skudt mod et beboet område og politikutteren
Et projektil ramte heldigvis ingen personer, da et skud fra en riffel bragede gennem en rude i Sisimiut. Skuddet blev affyret fra en jolle torsdag i sidste uge, hvor projektilet endte inde i en lejlighed.
Det var en beruset mand på 46 år, der ville have opmærksomhed fra politiet. Han havde derfor besluttet i sin brandert også at skyde mod politikutteren Sisak IV.
- Vi konstaterede et skudhul gennem et dobbeltlags termorude, meddeler vicepolitikommissær hos politiet i Qeqqa Karl Jørgen Lennert.
Politiet fik hurtigt lokaliseret, hvor skuddet kom fra og arresterede den 46-årige uden dramatik.
- Ved afhøringen erkendte manden at have affyret i alt to skud - ét mod beboelse og ét mod politikutteren Sisak IV, der på tidspunktet for skudafgivelsen ikke havde mandskab om bord, siger Karl Jørgen Lennert.
Der kommer et retsligt efterspil.
Læs meget mere i "Skudepisode: Beboer få meter fra at blive ramt"