Danmark
Selvkørende biler på vej i Danmark
Selvkørende biler rykker nu et markant skridt tættere på at blive virkelighed i Danmark
Politikerne er på vej med lovgivning, der vil tillade test med selvkørende biler, og dermed kan danskerne potentielt se biler uden fører køre rundt på udvalgte strækninger i løbet af kort tid.
Det skriver Finans.
Det er i dag ikke muligt at afprøve den nye teknologi inden for lovens rammer, men på et møde med de trafikale danske myndigheder er det netop blevet besluttet, at transportminister Hans Christian Schmidt og Folketingets transportordførere i den kommende tid skal finde frem til et lovforslag, der giver hjemmel til at teste selvkørende biler af i Danmark.
Læs: Selvkørende biler under lup efter dødsulykke
Skal se nærmere
- Vi kan se, at der er sket en masse på området, som vil ændre vores forståelse af at køre bil, og hvad gør vi ved det? I dag er der krav om, at føreren af bilen skal have kontrol over bilen, og det er hele grundprincippet i færdselsloven, men hvor bredt kan man fortolke det? Derfor er der behov for en nærmere granskning af færdselsloven, siger Søren Madsen, fuldmægtig i Færdselsstyrelsen, til Finans.
Transportministeren oplyser, at forslaget kommer i høring i september eller oktober for så at blive fremsat i december, hvis alt går glat, skriver Finans.
Læs: Google-stifter investerer i flyvende biler