Aalborg

Se billeder: Ildsjæl med hjertet på rette sted

Karo Street har arrangeret sit andet bankospil på Tamassa i Aalborg. Formålet er via overskuddet at samle og sende børnetøj til yderdistrikter i Grønland

Julie Dalager Lorentzen (til venstre) og Karo Street på Tamassa i Aalborg. Julie har givet en stor hånd til alt det praktiske før, under og efter indsamlingerne
Grønlandske landsmænd støtter gerne det gode formål og med et stort grin
24. oktober afholdes et lignende bankospil og samme formål på Qiperoq i København og senere i det nye år i Det Grønlandske Hus i København
Grønlandske landsmænd støtter gerne det gode formål og med et stort grin Rimdal Th. Høegh24. oktober afholdes et lignende bankospil og samme formål på Qiperoq i København og senere i det nye år i Det Grønlandske Hus i København Rimdal Th. HøeghJulie Dalager Lorentzen (til venstre) og Karo Street på Tamassa i Aalborg. Julie har givet en stor hånd til alt det praktiske før, under og efter indsamlingerne Rimdal Th. HøeghGrønlandske landsmænd støtter gerne det gode formål og med et stort grin Rimdal Th. Høegh24. oktober afholdes et lignende bankospil og samme formål på Qiperoq i København og senere i det nye år i Det Grønlandske Hus i København Rimdal Th. HøeghJulie Dalager Lorentzen (til venstre) og Karo Street på Tamassa i Aalborg. Julie har givet en stor hånd til alt det praktiske før, under og efter indsamlingerne Rimdal Th. HøeghGrønlandske landsmænd støtter gerne det gode formål og med et stort grin Rimdal Th. Høegh
Offentliggjort

Karo Street har med stor succes frivilligt arrangeret bankospil. Overskuddet går til tøj til grønlandske børn i yderdistrikterne.

Karo Street fra Qasigiannguit startede med at sende eget og bekendes aflagte, brugbare tøj til Grønland. Nu er det sat i system og i større målestok. Mandag holdt hun sit andet bankospil på Tamassa i Aalborg. Første gang var 30. september, hvor der var op til 70, der fyldte godt op på Tamassa. Det gav et overskud på 2.000 kroner.

Karo tager rundt til virksomheder for at skaffe præmier til spillene. Formålet er at samle og sende børnetøj til yderdistrikter i Grønland. I første omgang er det bygderne i Upernavik og Uummannaq, der får glæde af Karos initiativ, afsendt som fragt med de sidste skibe, inden vinteren for alvor sætter ind.

Royal Arctic Line vil som sponsor fragte de mange æsker gratis til de grønlandske børn.

Turen går videre til København
Karo har af egen lomme betalt indkøb af fragtemballage til tøjet. Overskuddene er brugt til indkøb af nyt tøj og til intern transport i Danmark. Karo bor i Frederikshavn i Nordjylland, har ikke selv bil og må derfor købe sig til transport af de efterhånden mange kasser, som så også fylder godt op i hendes lejlighed.

Karo Streets plan er at opsøge danske legepladsproducenter og tilbyde dem et sponsorat, så man kan levere en legeplads til enten Qaanaaq eller Ittoqqortoormiit, fragtet med de få skibe, der anløber dem i 2015, om nødvendigt afgøres det ved lodtrækning.

Karo nævner specielt Dorit Andersen, som har arbejdet inden for minedrift i Grønland, og som fuldstændig har tabt sit hjerte til Grønland. Karo har besøgt hende i Sverige og modtaget gode mærkevarer, som Dorit ligeledes har skaffet frivilligt til projektet.

24. oktober afholdes et lignende bankospil og samme formål på Qiperoq i København og senere i det nye år i Det Grønlandske Hus i København.

Se tre billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS