Sverige

SAS-fly sikkerhedslander i Göteborg efter bombetrussel

Ingen andre fly får lige nu lov til at lande i Göteborg-lufthavnen, Landvetter, skriver Expressen

Arkivfoto
Offentliggjort

Et SAS-fly på vej fra London til Stockholm er sikkerhedslandet i Göteborgs lufthavn, Landvetter, efter en bombetrussel, oplyser flere kilder til nyhedsbureauet TT.

Der er 70 passagerer om bord i flyet.

- Jeg kan bekræfte, at det er et SAS-flight fra London, som er ankommet til Landvetter, siger Åsa Öhman fra Swedavia, som driver lufthavnen.

- Flyet landede klokken 9.57 og er kørt hen på en særlig plads, fortæller flyredningsleder Lars Nilsson.

Redningsfolk befinder sig ved flyet med deres udstyr.

- Vi er i kontakt med Landvetter og i færd med at tilkalde bombeteknikere og så videre, siger politiets talsmand, Stefan Gustafsson.

Ingen andre fly får lov til at lande i Landvetter, skriver avisen Expressen.

Powered by Labrador CMS