Partistøtte

Sara Olsvig: Partistøtten bør overvejes

Kvaliteten af lovgivningsarbejdet risikerer at blive svækket, fordi partierne ikke har ressourcer til at lave ændringsforslag til Naalakkersuisuts lovudspil.

Inuit Ataqatigiit siulittaasuat, Sara Olsvig, partiinut tapiisarneq eqqarsaatigeqqinneqartariaqartoq isumaqarpoq, partiit naammattunik sulisussaqannginnerat pissutigalugu.
Offentliggjort

IA fik sidste år 3,2 millioner kroner i direkte tilskud fra de offentlige kasser. Men er partistøtten tilstrækkelig? Ikke hvis man spørger viceformand i Naalakkersuisut Sara Olsvig, som i disse år kæmper med at høvle af på sit eget partis kæmpegæld.

Det skriver AG.

- Man bør se på, om man med de midler sikrer en stærk nok organisation rundt omkring Inatsisartut-medlemmerne, siger IA-formanden.

Medlemssekretariaterne knokler
Sara Olsvig har oplevet under sin periode som folketingsmedlem en bedre servicering af de folkevalgte. Der var midler i kassen til at drive et mindre medlemssekretariat, til en dele-sekretær og til at have politiske rådgivere.

I Inatsisartut knokler medlemssekretariaterne for at nå at løse de opgaver, som strømmer ind fra de folkevalgte, forklarer Sara Olsvig. IA har valgt at prioritere ansættelsen af en ekstra juridisk rådgiver på trods af, at partiet er midt i en skrap økonomisk slankekur.

Demokratisk problem
- Men vi har altså kun to rådgivere til at betjene 11 Inatsisartut-medlemmer, rådgivere, som i en vis udstrækning også bistår vores Naalakkersuisut-medlemmer med politisk rådgivning. Vores folk har helt utroligt travlt, forklarer Sara Olsvig.

Manglende ressourcer bliver et demokratisk problem, fordi det kan være med til at forringe kvaliteten af lovgivningsarbejdet, vurderer hun.

Læs mere om hvordan udgifterne løber op, i den seneste udgave af AG. Du kan købe den elektroniske udgave af avisen her:

Powered by Labrador CMS