Annonce
Russisk flåde spiller med atommuskler ved parade i Østersøen
Flere russiske atomdrevne fartøjer vil sejle tæt forbi Danmark for at deltage i parade ved Sankt Petersborg.
Når Rusland i juli holder en stor flådeparade ud for Sankt Petersborg, bliver det med deltagelse af flere at landets atomdrevne flådefartøjer.
Annonce
Mest iøjnefaldende bliver synet af den 252 meter lange atomdrevne slagkrydser Peter den store.
Men også flere atomdrevne ubåde fra den russiske nordflåde ved Murmansk vil sejle sydpå for at deltage i øvelsen.
Det skriver netavisen The International Barents Observer. Den henviser til den russiske avis Nezavisimaja Gazeta.
Dermed er der udsigt til, at de russiske fartøjer skal sejle tæt forbi Danmark på vejen til Sankt Petersborg. Turen går ifølge avisen ned gennem Øresund.