Rejsegilde på Nordatlantisk Hus

Byggeriet af Nordatlantisk Hus i Odense går planmæssigt, og tirsdag var der rejsegilde

Der var pølser øl og vand til de fremmødte ved rejsegildet. Foto: Knud Fl. Larsen
Nordatlantisk Hus på havnen i Odense: Foto Knud Fl. Larsen
Nordatlantisk samarbejde. Foto: Knud Fl. Larsen
Den islandske Forening var repræsenteret. Foto: Knud Fl. Larsen
Rådmand Sten Møller formand for bestyrelsen i Nordatlantisk Hus: Foto Knud Fl. Larsen
Odenses borgmester Anker Boye. Foto: Knud Fl. Larsen
Den islandske Forening var repræsenteret. Foto: Knud Fl. Larsen Rådmand Sten Møller formand for bestyrelsen i Nordatlantisk Hus: Foto Knud Fl. Larsen Odenses borgmester Anker Boye. Foto: Knud Fl. Larsen Der var pølser øl og vand til de fremmødte ved rejsegildet. Foto: Knud Fl. Larsen Nordatlantisk Hus på havnen i Odense: Foto Knud Fl. Larsen Nordatlantisk samarbejde. Foto: Knud Fl. Larsen Den islandske Forening var repræsenteret. Foto: Knud Fl. Larsen Rådmand Sten Møller formand for bestyrelsen i Nordatlantisk Hus: Foto Knud Fl. Larsen Odenses borgmester Anker Boye. Foto: Knud Fl. Larsen Der var pølser øl og vand til de fremmødte ved rejsegildet. Foto: Knud Fl. Larsen Nordatlantisk Hus på havnen i Odense: Foto Knud Fl. Larsen Nordatlantisk samarbejde. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Rejsegildet på Byens Ø på havnen i Odense blev en rigtig festdag. Som det hører sig til, var der taler, hvor byggeriet fik mange gode ønsker med på vejen.

Selvfølgelig blev der råbt hurra, og selvfølgelig var der pølser øl og vand til de mange, som benyttede lejligheden og den flotte forårsdag til at se nærmere på byggeriet og høre om de mange ønsker og drømme, der knytter sig til det store byggeri. Blandt de fremmødte var blandt andre Odenses borgmester Anker Boye.

Direktør for Nordatlantisk Hus og for Det Grønlandske Hus, Kirsten Mærsk, holdt tale. Formanden for bestyrelsen for Nordatlantisk Hus rådmand Steen Møller holdt tale og endelig holdt koncerndirektør Claus Larsen fra hovedentreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn A/S tale.

Ikke overraskende var de alle meget tilfredse med hele forløbet indtil nu. Det er kun otte måneder siden, at Julie Berthelsen tog det første spadestik og fortsætter byggeriet, som det er begyndt, er huset klar til at tage i brug den 8. november. I sin tale hæftede rådmand Steen Møller sig særligt ved de store muligheder, der bliver for et tættere nordatlantisk samarbejde. Der bliver arbejdet på at få skabt et attraktivt erhvervsnetværk, som kan være med til i lang højere grad end tidligere at få forskellige virksomheder profileret. Huset vil også blive et fyrtårn ikke alene på havnen i Odense men i hele byen med forskellige kulturelle tilbud og med en forhåbentlig meget attraktiv restaurant og café.

I dag er der mange studerende i Odense, og går det, som rådmand Steen Møller håber, vil der i fremtiden komme mange flere, som vil benytte sig af faciliteterne i Nordatlantisk Hus og for nogles vedkommende bo på kollegiet, som jo bliver bygget sammen med Nordatlantisk Hus.

Går drømmene og forhåbningerne i opfyldelse, kan Odense godt begynde at glæde sig til, at Nordatlantisk Hus bliver taget i brug.

Powered by Labrador CMS