Farvel Aalborg
RAL slår fast: Vi forlader Aalborg i 2019
RALs direktør, Verner Hammeken går efter et forlig med Aalborg Havn.
RALs’ direktør, Verner Hammeken, ryster ikke på hånden. Rederiet forlader Aalborg Havn når kontrakten udløber i 2022, og han regner med, at det også lykkedes komme ud allerede i 2019.
- Ideen om en basishavn er ikke længere relevant.
- Vi forlænger med sikkerhed ikke kontrakten når den udløber og derfor siger vi til Aalborg Havn, skulle vi ikke sætte os ned og tale om tiden før 2022.
Truer med 200 mio. kr.
Datoen som RAL pejler efter hedder juli 2019.
- Vi vil drøfte med Aalborg Havn hvilke forhindringer der er, for at afslutte kontrakten før tid.
Aalborg Havn truer med et erstatningskrav på 200 millioner kroner, hvis kontrakten afbrydes før tid.
Verner Hammeken siger, at RAL godt er klar over, at det ikke bliver gratis at komme ud af kontrakten, men ønsker ikke at drøfte beløbsstørrelser i pressen.
- Når vi har meldt ud som vi har gjort, så er det for at få Aalborg Havn til forhandlingsbordet, lyder det fra direktøren.
- Her kan Aalborg Havn møde med deres forventninger om, hvordan de skal kompenseret for at afslutte kontrakten i 2019.
Kan betale sig trods kompensation
RAL har indregnet en mulig kompensation i deres planer for et nyet besejlingsmønster. Og Verner Hammeken fastslår, at planerne er økonomisk sund fornuft næsten uanset hvad.
- Vi har lagt forskellige scenarier ind i vores strategi, og det her er økonomisk attraktivt i samtlige scenarier.
- Det bliver en gevinst for RAL og det bliver en gevinst for Grønland.
Verner Hammeken opfodrer Aalborg Havn til at sætte sig og forhandle en løsning.
- Lad os tale om, hvordan vi får afsluttet det her så værdigt og gnidningsløst som muligt, siger RALs adm. direktør.
LÆS OGSÅ:
RAL forlader Aalborg
Aalborg Havn truer med erstatningskrav