KNR’s pigekor
Qupannavaat-koret neddrosler i ny udgave
Orkesterkoret Qupannavaat videreføres af Arnannguaq Gerstrøm på projektbasis
Arnannguaq Gerstrøm står nu i spidsen for Orkesterkoret Qupannavaat, som videreføres i en ny form.
- Jeg er meget glad for, at KNR har kunnet være med i en etableringsfase, og at koret nu kan leve videre uden vores økonomiske støtte, oplyser KNR-direktør Søren L. Mortensen.
Qupannavaat, måske bedre kendt som KNR’s pigekor, har ligget stille siden efteråret 2013 i forbindelse med, at kordirigent Sofi Ek flyttede fra Grønland.
Efter henvendelse fra et par kormedlemmer har Arnannguaq Gerstrøm, som var kulturambassadør for Kommuneqarfik Sermersooq i 2013, nu tilbudt at køre koret videre på projektbasis.
- Vi har i Orkesterskolen ikke økonomi til flere tiltag, men jeg vil med stor glæde videreføre koret, forklarer Arnannguaq Gerstrøm, leder af Orkesterskolen i Kommuneqarfik Sermersooq.
Læs "Galleri: Adventskoncert med dans og musik"
Læs "Arnannguaq er ny kulturambassadør"
Arnaq Petersen ansvarlig for koret
Qupannavaat har valgt kormedlem Arnaq Petersen som ansvarlig for koret. Hun skal sørge for at samle pigerne og øve med dem to gange om ugen.
Kulturhuset Katuaq støtter projektet med et øvelokale. Arnannguaq Gerstrøm arrangerer noder, søger om økonomisk støtte fra fonde og erhvervsliv, involverer koret i Orkesterskolens koncerter og er dirigent for koret.
Første koncert med Qupannavaat som en del af Orkesterskolen bliver lørdag den 18. januar klokken 17.00, hvor den traditionsrige nytårskoncert bliver afholdt i Katuaq.
Koncerten er gratis.