se billeder
Qaanaaq-elev scorer A'er - og tre flaghejsninger
Der bliver flaget på Avanersuup Atuarfia, når elever får karakteren A
Det er nu sket flere gange, at elever på Avanersuup Atuarfia i Qaanaaq har opnået den højeste karakter ved folkeskolens afgangseksamen. Den ældre generation betragter det som et generationsskifte i Qaanaaq.
Ane-Sofie Imiina har fået karakteren A tre gange ved folkeskolens afgangseksamen på Avanersuup Atuarfia. Hun fik A i religion/filosofi, fysik/kemi og dansk. Det blev markeret med, at skolen hejste flaget hver gang.
En elev fik et enkelt A sidste år. Det var Rasmus Sadorana, der fik A i fysik/kemi.
- En af bedstemødrene fortalte, at man kan føle, at der er ved at ske et generationsskifte. Flere unge går målrettet efter uddannelse og er opsat på at gennemføre deres studier, siger ledende skoleinspektør på Avanersuup Atuarfia, Dan D. Normann.
Skoleåret i Qaanaaq slutter fredag den 13. juni, hvor afgangseleverne får udleveret deres eksamenspapirer.
Se to billeder under denne tekst