Politiske bomber: Gebyr på læge-pjæk og dyrere smøger

Borgerne skal betale et gebyr på 200 kroner, hvis de ikke møder op til et aftalt lægebesøg. Sådan lyder et politisk forslag. Sygehusene er presset som aldrig før. Stigning på 40 procent forventes.

Det belaster sundhedsvæsenet, at folk bliver væk fra aftalte lægekonsultationer. Nu foreslås et gebyr for udeblivelserne
Offentliggjort

Der har endnu ikke været ét eneste alvorligt tilfælde af corona. Men sygdommen har – og med god grund, den hærger hele planeten – taget stort set al opmærksomhed i medierne og offentligheden.

Og faren er langt fra drevet over, skriver AG.

Ifølge Demokraternes Inatsisartut-gruppe er det dog snart tiden til også at sætte spot på andre alvorlige udfordringer i sundhedsvæsenet.

Det gør partiet blandt andet med en varslet forespørgselsdebat på den kommende Vintersamling, som indledes til februar.

Folk udebliver

Det kommer til at fremgå, at partiet ønsker at indføre et særligt gebyr på 200 kroner, hvis man ikke overholder en aftale om at møde op hos lægen.

- Man ser ofte, at folk udebliver fra aftalte konsultationer. Det er spild af både tid og penge. Her kunne det måske være en idé at indføre et symbolsk gebyr for at udeblive. Gebyret kunne eksempelvis være på 200 kroner. Vi tror, at det ville betyde, at folk i højere grad ville prioritere at huske at møde op. Dette ville være med at øge den enkeltes ansvar og ville samtidig gøre Sundhedsvæsenet mere effektivt, skriver Demokraternes Inatsisartut-gruppe i deres løsningsforslag.

Demokraterne vil også sætte cigaretpriserne markant op.

- Cigaretter er allerede dyre, men vi ser gerne, at de bliver endnu dyrere, da vi mener, at det vil skræmme især unge mennesker fra at begynde at ryge, siger Justus Hansen blandt andet.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, som du har mulighed for at købe her:

Powered by Labrador CMS