Politiet søger vidner: Cigaretter, skrabelodder og mobiler stjålet i en Pilersuisoq
Politiet efterlyser vidner i forbindelse med et indbrud i Pilersuisoq i Kangerlussuaq fredag den 27. oktober i tidsrummet mellem klokken 20.00 og 21.00.
Pilersuisoq i Kangerlussuaq har haft et indbrud fredag den 27. oktober i tidsrummet klokken mellem 20.00 og 21.00.
Politiets undersøgelser har vist, at tyvene har skaffet sig adgang ved at bryde døren op. Politiet har sikret spor i sagen, afhørt vidner og fået en opgørelse over stjålne genstande.
Der er stjålet en iPhone12, iPhone15, grøn Xiaomi Redmi 9AT og en grå Samsung Galaxy S21. Der blev derudover stjålet en større mængde skrabelodder og cigaretter af mærket Prince og Look, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Strafbart at købe stjålne ting
Politiet søger vidner, der kan have kendskab til indbruddet eller kan have set noget ved Pilersuisoq fredag den 27. oktober i det nævnte tidsrum.
- Politiet fremhæver, at det er strafbart at aftage stjålne koster, og at det foranstaltes på lige vilkår som gerningspersonen. Hvis man ligger inde med informationer i sagen eller fornyeligt er blevet tilbudt at købe nogle af de nævnte produkter, så kan man kontakte politiet i Kangerlussuaq på 70 14 23, skriver politiet.