Nuuk
Politiet satte fokus på vejtrafikken
Politiet i Nuuk foretog en målrettet færdselsindsats søndag
Der blev standset flere biler i Nuuk i går søndag, da politiet i hovedstaden havde en færdselsindsats.
Og der blev uddelt i alt seks bøder, til dem der kørte uden sele.
Bøden lød på 500 kroner.
- Politiet i Nuuk skal i denne forbindelse gøre opmærksom på at man kan hente brochure vedrørende bødetakster mv. for overtrædelse af færdselsloven. Disse kan hentes ved personlig henvendelse til ekspeditionsskranken hos Nuuk Politi, lyder det fra vagtchef hos politiet, Malik Olesen.
Der blev gjort opmærksom på, at der kan være glatte veje om natten.
- Fra den 1. oktober kan man begynde at anvende pigdæk. Anvendes pigdæk skal samtlige hjul være forsynet med sådanne dæk. Piggene må ikke rage mere end 2 mm uden for dækkenes overflade målt ved ubelastet dæk, skriver politiet.