Politiet på bar bund

Nuuk Politi har ikke fået en eneste henvendelse fra vidner i sag om røverisk overfald fredag morgen

Politiet i Nuuk står på bar bund i sag om røverisk overfald i Nuuk fredag morgen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Nuuk Politi har ikke et eneste spor at gå efter i sagen om det røveriske overfald, der fandt sted tidligt fredag morgen ved Jern- og Metalskolen i Nuuk.

Her blev en 26-årig mand overfaldet af to gerningsmænd og tildelt et knytnæveslag i ansigtet - i et forsøg på at presse hævekort og pinkode fra manden. Da det ikke lykkedes stjal de den 26-åriges mobiltelefon og flygtede.

Læs "Politiet efterlyser hjælp efter røverisk overfald"

- Ikke et eneste vidne har henvendt sig. Så vi står på bar bund i den sag og kan ikke komme videre, oplyser vagthavende hos Nuuk Politi.

Det er også sparsomt, hvad den 26-årig har kunnet fortælle i sagen. Manden blev blændet af en lygte og har ikke kunnet bidrage med et signalement af de to gerningsmænd.

Har du set eller hørt noget, og var du i nærheden af Jern- og Metalskolen mellem klokken 06.15 og 6.20, vil politiet gerne høre fra dig.

Nuuk Politi har telefonnummer 32 14 48.

Powered by Labrador CMS