P.I.: Vi må lære at forstå hinanden

40 personer mødte op søndag aften, da Partii Inuit i Ukaliusaq Skolens kantine i Nuuk havde inviteret interesserede til debataften om sprog og værdier.

Blandt de fremmødte var IA’s Inatsisartut-medlemmer Juliane Henningsen og Sara Olsvig.

Stedfortræder hos Partii Inuit Georg Olsen åbnede debatten:

- Grønlændere, som ikke kan tale grønlandsk, er den anden part i debatten. Jeg har ellers håbet, at der ville komme nogen, men det må blive næste gang. Vi kan jo ikke finde en løsning, hvis vi ikke snakker sammen.

Den anden part af debatten var medlem af Inatsisartut for IA Naaja Nathanielsen, men hun kunne ikke komme på grund af en konfirmation. Partii Inuit håber, hun kan deltage ved den næste debatarrangement.

Vi må lære at forstå hinanden
Formand for Partii Inuit, Nikku Olsen, ønsker, at der skal ske en ændring i samfundet:

- Det må være svært ikke at kunne tale grønlandsk, selvom man vil gerne. Skal vi bare kaste disse problemer videre til den næste generation? Begge parter mangler at forstå hinanden. Jeg vil gerne have, at vi kan begynde at forstå hinanden så hurtig som muligt.

Partii Inuits næstformand, Randi Broberg, føler, at hun betaler en høj pris ved ikke at være så god til dansk:

- Grønlandsktalende grønlændere har næsten ikke nogen muligheder i deres eget land. Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Kolonialisme avler altid vrede. Mange grønlændere er vrede på danskerne. Det kommer op til overfladen, fordi vi er begyndt at snakke om det, men vi skal snakke om det, selvom det gør ondt.

Føler sig nedgjort
Ligesom nogle andre Randi Broberg svært ved at lære dansk.

- Jeg føler mig nedgjort i mit eget land, fordi jeg ikke er så god til dansk. Vi grønlændere kan være beskedne. Og det er jeg. Mange grønlændere er tilbageholdende uden at sige noget.

- Grønlændere, som ikke kan dansk, føler sig som tabere i deres eget land.

- Folk, som kommer til Island, respekter landets sprog. Vores sprog er ikke respekteret her i Grønland. Vi arbejder for, at vort sprog skal begynde at blive respekteret. Grønlændere, som kan dansk, har en ringe forståelse for, hvordan vi har det.

Sprog på Færøerne
Isak Møller, en af debatdeltagerne, mener, at Grønland kan lære noget af Færøerne:

- Vi skal undersøge, hvordan det færøske sprog bliver brugt på Færøerne, for alt foregår jo på færøsk. Men der tales stadig færøsk og dansk på arbejdspladserne.

Abia Abelsen, en anden debatdeltager, var uenig med Isak Møller.

- Vi skal ikke spørge andre lande, hvordan de har gjort det. Vi skal selv finde ud af det.

- Vi skal arrangere en ny debataften, hvor der skal være sprogeksperter. Jeg håber, at debatten har hjulpet og satte nogle ting på plads, sagde Nikku Olsen afslutningsvis.

Der var ikke en eneste minut, hvor der var tavshed i debatten. Folk var ivrige efter at sige noget og udtrykke deres mening. Debatten foregik med respekt for alle, der ønskede at sige noget.

Per Pilutaq Rosing Petersen var ordstyrer. Der var oversættelse fra grønlandsk til dansk.