debat om amning

Pave Frans: Am jeres barn, hvis det er sultent

Det katolske overhoved kan ikke se noget problem i, at kvinder ammer under hans gudstjenester

Billedet er taget under en ammedemonstration i Nuuk. Det var i februar 2013
Offentliggjort

Kvinder, der ammer deres børn i det offentlige rum, er der mange, der har en mening om, og debatten herom har nogle gange været heftig.

Nu har det katolske overhoved, pave Frans, givet sin egen mening til kende, for under en gudstjeneste, hvor ikke færre end 33 børn blev døbt, sagde han spontant, at mødrene skulle amme deres børn, hvis børnene havde behov for det.

- I mødre, giv jeres børn mælk, selv nu kan I amme dem, hvis de er sultne. Det skal I ikke bekymre jer om, skulle pave Frans, ifølge det amerikanske medie NBC NEWS, havde sagt under søndagens gudstjeneste i Vatikanet.

Læs: Amning splitter hoteller

Læs: HHE: Derfor må der ikke ammes

Tilbage i februar 2013 var der også stor debat i Grønland om at amme børn offentlige steder, da en mor blev henvist til at amme på toilettet på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Det kom der en såkaldt sit-down-demonstration ud af, hvor flere forældre indtog receptionen på hotellet.
Men lignende situationer behøver kvinder altså ikke at bekymre sig om, hvis de skulle gå til gudstjeneste hos paven.

Læs: Vi flasher jo ikke hele mælkebarmen

Powered by Labrador CMS