Patienter der sendes til Danmark koster kassen

En redegørelse fra Departementet for Sundhed viser, at sundhedsvæsnet har henvist i alt 1.898 patienter til sundhedsydelser på Rigshospitalet i 2017 og 2018. Det svarer til et beløb på op mod 200 millioner kroner pr år, som de seneste år dog er faldet markant.

Offentliggjort

Næsten 2.000 grønlandske patienter med blandt andet kræftlidelser, urinvejslidelser, hjertesygdomme og andre sygdomstyper bliver hvert år behandlet af speciallæger fra Rigshospitalet. Det fremgår af en redegørelse, der er lavet sidste år.

Det har kostet landskassen næsten 200 millioner kroner, som ikke inkluderer psykiatriske patienter og rejser og ophold ved behandling i Danmark.

I gennemsnit så koster behandlingerne 100.000 kroner per patient, men undersøgelsen viser, at kun 30 procent af patienterne får en såkaldt "dyr behandling", som udgør 85 procent af de samlede udgifter til sundhedsydelser på Rigshospitalet i 2017 og 2018.

Det fremgår af Finansloven, at der i 2019 er blevet brugt 139 millioner kroner patientbehandling i udlandet, mens man i 2020 og 2021 har afsat 142 millioner kroner.

Udgifter på specialiseret behandling i sundhedsvæsenet udgør i alt 740 millioner kroner i 2021.

Billige forløb med dyre rejser og ophold

Redegørelsen kom frem efter politikernes ønske om at nedbringe antallet af behandlinger i Danmark, så flere patienter kunne blive behandlet herhjemme.

Redegørelsen viser to kategorier af patientforløb. Patienterne deles op i "dyre behandlingsforløb" og "billigere forløb". Omkring 630 patienter har haft brug for specialbehandling, som hører under den dyre behandlings kategori.

Deres behandlinger koster i gennemsnit 260.000 kroner pr. patient. Disse behandlingdforløb står sammenlagt for en udgift på 166 millioner kroner.

Mens de billigere forløb omfatter 70 procent af alle patienter. Deres behandlinger koster i gennemsnit 24.000 kroner per patient. Deres rejse- og opholdsudgifter er større end deres behandlinger.

- Det er derfor særlig relevant at analysere årsagen til, at disse patienter henvises til sundhedsydelser i Danmark, idet der er tale om et stort antal patienter, der hvert år er nødsaget til at rejse og opholde sig i Danmark. Denne gruppe har derfor samlet set store udgifter til rejser, da langt hovedparten har været i Danmark. I en række tilfælde er udgifterne til rejser større end udgifterne til sundhedsydelsen, kan man blandt andet læse i redegørelsen.

Redegørelsen er baseret på to typer af data. Et datasæt, som indeholder registrerede behandlingsforløb på Rigshospitalet og en analyse af et repræsentativ antal patientjournaler fra sundhedsvæsnets elektroniske journalsystem.

Vil sende færre patienter til Danmark

Politikerne har ønsket at flere blev behandlet her i landet, så pengene kunne bruges på andre områder i sundhedsvæsnet. I redegørelse kommer det dog frem, at der på flere områder ikke kan ansættes specialister i sundhedsvæsnet.

- Analysen viser endvidere, at der er meget begrænsede muligheder for at flytte tilbuddene til Grønland. Den største barriere er befolkningsgrundlaget, idet 56.000 personer er alt for lidt til at kunne etablere udredning og behandling på specialiseret og højt specialiseret niveau. Det vil hverken økonomisk eller fagligt set være forsvarligt, konkluderer redegørelsen blandt andet.

Udgifterne kan dog sænkes, hvis et mindre antal behandlingsforløb blev udført ved hjælp af telemedicin, hvor der er tale om en direkte samarbejdet mellem Rigshospitalet og patienter i Grønland.

- Endvidere vil en optimeret koordinering af planlagte behandlinger kunne medføre, at en mindre del muligvis vil kunne samles og udføres i Grønland. Dette vil dog samtidig medføre øgede udgifter og kapacitetsudfordringer på patienthotellet ved Dronning Ingrids Hospital, konkluderer redegørelsen.

Powered by Labrador CMS