Partii Naleraq

Partii Naleraq vil stoppe ulighed

Hans Enoksens parti Partii Naleraq er blevet stiftet. Partiprogrammet henvender sig især til bygder og yderdistrikter

Hans Enoksens parti Partii Naleraq har lavet sit partiprogram
Offentliggjort

Partii Naleraq med medlem af Inatsisartut Hans Enoksen i spidsen vil arbejde for bedre levevilkår i bygder og yderdistrikter. Partiet nu blevet stiftet og vil kigge på fordelingen af anlægsopgaver. Hans Enoksen mener, at der bør afsættes flere midler til boligbyggeri i bygder og yderdistrikter.

Tidligere formand for Siumut og landsstyret Hans Enoksen fra bygden Itilleq syd for Sisimiut forlod Siumut i starten af året. Nu har han stiftet Partii Naleraq, hvor partiprogrammet bliver fokuseret meget på levevilkårene i bygder og yderdistrikter.

- Man kan ikke længere komme uden om, at der skal gennemføres særordninger for befolkningerne i yderdistrikterne, hvor det er nødvendigt at ændre på byggestoppet og igangsætte tidssvarende boligbyggeri - især i Avanersuaq og Østgrønland, ligesom levevilkårene må forbedres gennem justeringer i fødevarepriserne disse steder, skriver Hans Enoksen fra Partii Naleraq i en pressemeddelelse.

Læs: Enoksens parti godkendt

Læs: Det skal Hans Enoksens parti hedde

Læs: Hans Enoksen forlader Siumut

Han foreslår, at kommunerne får større indflydelse på anlægsopgaver.

- Målsætningerne ved oprettelse af storkommunerne må nu realiseres gennem udstedelse af større kompetence til kommunerne, og overdrage arbejdsopgaver, som kan løses af kommunerne, vi har nemlig ikke råd til den meget omkostningstunge administration, som vi driver i dag, siger Hans Enoksen fra Partii Naleraq, som nu er blevet stiftet.

Powered by Labrador CMS