Partier udskyder vælgermøde i Narsaq

På grund af issituationen ved Qaqortoq er vælgermødet i Narsaq udskudt til onsdag. Der skal være tv-valgdebat tirsdag i Qaqortoq

Partierne har valgt at udskyde vælgermøde i Narsaq
Offentliggjort

I dag, mandag, skulle der ellers havde været vælgermøde i Narsaq klokken 19.00 i byens sportshal. Men partierne er blevet enige om at udskyde vælgermødet til onsdag.

Det oplyser kandidat til Inatsisartut-valget Ineqi Kielsen, Siumut.

- Vi er nu i Narsaq, men issituationen ved Qaqortoq betyder, at vi tager til Qaqortoq i dag, mandag, og udskyder vælgermødet i Narsaq til onsdag, siger Ineqi Kielsen til Sermitsiaq.AG. Alle partierne står bag beslutningen, oplyser han.

For tirsdag skal der være tv-valgdebat i Qaqortoq, men på grund af issituationen ved byen, vil det være svært for valgkandidaterne at nå frem til Qaqortoq til tiden. Oven i købet vil der være stormvejr mandag nat.

Valgkandidaterne har derfor besluttet at rykke vælgermødet i Narsaq til onsdag klokken 19.00. Vælgermødet i Narsaq på onsdag sker på sportshallen.

Powered by Labrador CMS