Overblik: Det skriver landene under på med klimaaftalen

Flere end 170 lande skriver fredag under på klimaaftalen fra Paris under en ceremoni i FN. Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) skriver under for Danmark i stedet for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der har meldt afbud.

I december
Klimaaftalen blev forhandlet på plads i december efter hårde forhandlinger i den franske hovedstad. Omkring 60 stats- og regeringschefer har meldt deres ankomst i FN, mens USA, Kina og Indien ikke er præsenteret ved øverste sted.

Læs: Kina og USA underskriver klimaaftale med over 170 lande

Mindske global opvarmning
Få et overblik over aftalen her:

• Den internationale aftale fra klimatopmødet COP21 i Paris i december har som mål at holde den globale opvarmning under 2 grader og helst 1,5 grader.
• I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden). Teksten indeholder dog ingen konkrete mål og undgår ordet "kulstof-neutralitet".
• Ilande skal føre an i CO2-nedskæringerne, mens ulande opfordres til med tiden at skære i forbruget.
• Paris-aftalen træder i kraft, 30 dage efter at den er ratificeret (godkendt) af mindst 55 lande, der tilsammen tegner sig for mindst 55 procent af den globale CO2-udledning.
• Tallene indebærer, at et antal af klodens store CO2-udledere som USA og Kina skal tiltræde aftalen, før den bliver juridisk bindende.
• Det første land, der i februar ratificerede COP21-aftalen, var Stillehavsstaten Fiji. Få dage efter fejede en voldsom cyklon tværs over øgruppen og dræbte mindst 42 mennesker.
• Også Palau og Marshalløerne har ratificeret Paris-aftalen.
• Verdensbanken, der er oprettet for at bekæmpe fattigdom, meddelte 7. april, at den nu vil bruge 28 procent af sine investeringer direkte på klimaprojekter. Alle bankens fremtidige engagementer skal forholde sig til klimaændringerne.
• Ifølge Dansk Industri vil gennemførelse af Paris-aftalen kunne betyde næsten en fordobling af Danmarks eksport af energiteknologi til EU, USA, Kina og Mexico frem mod 2030 til cirka 120 milliarder kroner årligt.

Læs: Grønland står uden for global klimaaftale

Kilde: FN's klimasekretariat (UNFCCC), The Guardian, Dansk Industri.

/ritzau/