råstoffer

Oplysningsmøder om uran starter i dag

Oplysningsmøderne afholdes i Sisimiut, Ilulissat, Uummannaq, Aasiaat og Kangerlussuaq. KNR TV optager fra nogle af møderne for derefter at producere en tv-udsendelse

Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut
Offentliggjort

Tre videnskabsmænd fra Geus og DCE, der er selvstyrets rådgivningspartnere i spørgsmål i forbindelse med geologiske aspekter og miljømæssige konsekvenser i forbindelse med udnyttelse af radioaktive grundstoffer, tager af sted til Sisimiut, Ilulissat, Uummannaq, Aasiaat og Kangerlussuaq fra i dag mandag den 16.juni til 20. juni for at holde foredrag om efterforskning og udnyttelse af uran.

Foredragsholderne kommer fra de uvildige rådgivningsinstitutioner, som er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) og Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE). Foredragsholderne er erfarne videnskabsfolk med mange års erfaring indenfor deres respektive specialfelter. Og de er:

  • forhenværende Statsgeolog Leif Thorning, Geus
  • chefkonsulent, geolog Per Kalvig, Geus
  • seniorforsker i miljøkemi Gert Asmund, DCE, Aarhus Universitet

Oplysningsturen er uden politisk indblanding
Inatsisartut ophævede nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive stoffer i efteråret 2013, og der er behov for en række nye oplysningskampagne om uran, mener Naalakkersuisut.

- Oplysningsturen er uden politisk indblanding og en tur ’uden for eller imod uran’, men en oplysningstur til borgerne i de besøgte byer om uran og dets konsekvenser i forbindelse med udnyttelse af uran. Opdraget til turen kommer fra naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut og naalakkersuisoq for miljø og natur Kim Kielsen fra Siumut.

KNR TV optager fra nogle af oplysningsmøderne. Det er i Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq for derefter at producere en tv-udsendelse. Det forventes, at KNR viser udsendelserne til efteråret.

Tilsvarende møder er planlagt til øvrige dele af landet efterfølgende.

På naalakkersuisut.gl er der en side om uran, hvor al information og oplysning om uran kan findes. Efter borgermøderne i de fem byer vil der blive oprettet en side, hvor man vil kunne finde præsentationer, som foredragsholderne har vist.

Powered by Labrador CMS