Sermersooq
Nytilkomne borgere bydes velkommen
Kommuneqarfik Sermersooq afholdte velkomstarrangement i Nuuk for lidt over 100 nye borgere i byen
Lidt over 100 nytilkomne var mødt op til en dag med bustur, underholdning og information om foreninger og fritidsliv på programmet. Onsdag den 9. september bød Kommuneqarfik Sermersooq nemlig nye borgere og nye studerende velkommen i Nuuk.
Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.
Læs: Skiltning skal gøre det nemt at finde rundt
Overvældende
Fremmødet til arrangementet var overvældende for borgmester Asii Chemnitz Narup, og kommunen beslutter derfor at gentage successen.
- Vi er glade for at så mange af vores nye borgere valgte at bruge en eftermiddag på at besøge os. Vi kan nu se, at der er stor tilslutning til lignende arrangementer, og vi har derfor valgt at gentage successen for nye borgere hver 3. måned, siger Asii Chemnitz Narup.
Guidet busstur
De nye tilkomne borgere var på en 45 minutters guidet busstur, hvor borgmesteren benyttede lejligheden til at præsenterede sig selv og byde de nye borgere velkommen til Nuuk.
De nye borgere i Nuuk fik nformationer om sundhedssystemet, busserne, skoler, men også på byhistorie, vejnavnenes tilblivelse og bud på hvordan en kulturel søndag kan se ud.
Velkomstarrangementet bliver gentaget hver tredje måned, efter denne succes.
Læs: Se live-diskussioner iblandt kommunalpolitikerne