Nytårsquiz: Husker du?
Hvor godt husker du store og små begivenheder, som fik medieomtale i året, der gik? Test din viden i Sermitsiaq.AG’s nytårsquiz 2012
Spørgsmål 1: Fisker og fanger Richardt Efraimsen nedlagde en isbjørn, da han ud for Nuugaarsuk (Narsaq Point) opdagede en isbjørn, der svømmede i vandet. Isbjørnen blev efterfølgende trukket til fiskerikajen i Narsaq, hvor den blev løftet på land med kran. I hvilken måned var det? 1) marts 2) april 3) maj. Foto: John Rasmussen Spørgsmål 2: Heldigvis slap en bådbesætning med skrækken, da Eqip Sermia nord for Ilulissat pludselig kælvede kraftigt, mens besætningen befandt sig i deres lille båd lige ud for gletsjeren. Den nedfaldne is medførte en massiv bølge, som kunne have fået fatale konsekvenser for båden og besætningen. I hvilken måned var det? 1) juni 2) juli 3) august. Foto: Youtube Spørgsmål 3: Ungdomsredaktionen hos KNR beklager, efter der var sket en ’redigeringsfejl’ i ’Labrador Kangian 2.0’-afsnittet ’Doris-episoden’, hvor der blev taget tykt røg på Doris Jakobsen, folketingsmedlem og medlem af Inatsisartut for Siumut. I hvilken måned var det? 1) januar 2) marts 3) maj. Foto: KNR Spørgsmål 4: 22-årige Kunuunnguaq Korneliussen, der er sigtet for tre drab og fire drabsforsøg i Nutaarmiut, og som har erkendt sig skyldig i forbrydelserne, tiltrak sig stor opmærksomhed, da det en morgen slog klik for ham. I hvilken måned var det? 1) januar 2) februar 3) marts. Foto: Spørgsmål 5: I fem dage deltager Grønlands Politi, Beredskabskommissionen, Grønlands Kommando, Grønlands Selvstyre, Rigspolitiet og en lang række andre samarbejdspartnere fra de øvrige arktiske lande i en stor eftersøgnings- og redningsøvelse ved Ella Ø i Østgrønland kaldet ”Sarex Greenland Sea 2012”. Alle nationer i Arktis er indbudt til at deltage i øvelsen, hvor der blandt andet bliver reddet passagerer fra et nødstedt krydstogtsskib. I hvilken måned var det? 1) maj 2) juli 3) september. Foto: Hanne Broberg Spørgsmål 6: En bil med fire yngre personer røg seks meter ned ad en skrænt på Borgmesterip Anniitap Aqquserna i Nuuk, hvorved bilen endte på hovedet efter at have kørt tværs over gangstien. Ulykken medførte, at politi, brandvæsen og ambulancer rykkede ud i stor stil. I hvilken måned var det? 1) juni 2) august 3) oktober. Foto: Benny Kokholm Spørgsmål 7: Belha Ferdinansen kan pryde sig med titlen ’Arnatuk 2012’ – årets kvinde i Sisimiut. I hvilken måned fik hun tildelt hæderen? 1) marts 2) juli 3) september. Foto: Dorthe Ivalo Lennert Jensen Spørgsmål 8: På under en uge grundstødte Sarfaq Ittuk to gange. Først i Qaqortoq på grund af blæst, da kystpassagerskibet var på vej ud af havnen. Fem dage efter ramte uheldet igen skibet, da en eller flere bolte knækkede under doksætning i Nuuk, hvorved Sarfaq Ittuk gled tilbage i vandet og ramte et skær. I hvilken måned var det? 1) august 2) september 3) oktober. Foto: Leiff Josefsen Spørgsmål 9: Kaalinnguaq Siegstad trækker sig som formand for Siumut Ungdom. SIS' hovedbestyrelse finder hans sprogudtalelser ’uacceptable’. Kaalinnguaq Siegstad blev heftigt kritiseret af politikere og menige borgere. Det skete, fordi han havde langet ud efter medlem af Naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, efter hun havde været på talerstolen i Inatsisartut, hvor hun mod sædvane holdt tale på grønlandsk. I hvilken måned kom det frem, at Kaalinnguaq Siegstad har trukket sig som formand for Siumut Ungdom? 1) september 2) oktober 3) november. Foto: Privat Spørgsmål 10: Direktør for Mittarfeqarfiit/Grønlands Lufthavne Niels Kreutzmann afgår ved døden i en alder af 45 år. I hvilken måned var det? 1) januar 2) marts 3) april. Foto: Leiff Josefsen Spørgsmål 11: Allerede på første konkurrencedag ved Arctic Winter Games 2012, AWG, i Whitehorse i Canada vandt Grønland sine første fire medaljer. Det grønlandske hold havde omkring 50 medaljer med hjem fra Whitehorse. På billedet hyldes stortalentet og guldvinder i langrend Aka Olsen. I hvilken måned blev AWG afholdt? 1) januar 2) februar 3) marts. Foto: John Jakobsen Spørgsmål 12: Atassut fik igen afvist alle partiets forslag til dagsordenen på Inatsisartuts forårssamling. Dels fordi forslagene blev afleveret tre minutter efter tidsfristen, og dels fordi forslagene ikke overholdt de vedtagne formkrav. På billedet ses Atassuts to medlemmer af Inatsisartut, Siverth K. Heilmann (til venstre) og Knud Kristiansen. I hvilken måned begyndte forårssamlingen? 1) februar 2) marts 3) april. Foto: Leiff Josefsen Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Hvornår var det nu lige, at kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk på under en uge grundstødte to gange? Hvornår var det nu lige, at Kaalinnguaq Siegstad valgte at trække sig som formand for Siumut Ungdom? Og i hvilken måned beklagede KNR efter en ’redigeringsfejl’ i ’Labrador Kangian 2.0’-afsnittet ’Doris-episoden’, hvor der blev taget tykt røg på Siumut-politikeren Doris Jakobsen?
Spørgsmålene er blandt de 12, som er med i Sermitsiaq.AG’s nytårsquiz 2012.
Svarene får du i kommentarfeltet i bunden af artiklen.
Sermitsiaq.AG ønsker alle et rigtig godt nytår!