Nyt styre mindsker interesse for mineinvestering
Udsigten til strammere krav ved mineraludvinding her i landet har fået Danmarks største pensionskasse, PFA, til at trække følehornene til sig
Smilet gik fra øre til øre, da Siumut-formand Aleqa Hammond tirsdag kunne præsentere en ny koalition bestående af Siumut, Partii Inuit og Atassut.
Men anderledes ser mundvigene ud hos Danmarks største pensionskasse, PFA.
- Hvis man indfører royalty, vil det ikke gøre investeringer i minevirksomhed mere appetitligt. Det vil gøre det sværere. Med royalty vil investering i miner i Grønland blive en dårligere investering set med investorernes øjne, siger administrerende direktør Henrik Heideby, PFA, til Berlingske.
PFA forvalter en formue på 300 milliarder kroner.
Det er især koalitionens planer om at indføre royalty på mineindustrien, der vækker opsigt blandt investorerne. Konsekvensen er, at minelskaberne skal betale royalty af enten produktionen af mineraler, de hiver op fra undergrunden, eller royalty af deres omsætning.
Avis: Risikerer at blive bombet år tilbage
Berlingske skriver, at hvis de potentielle investorer får nok og bliver væk, kan Grønland dermed risikere at blive bombet år tilbage i sine bestræbelser på at få gang i minedrift i større skala.
Både PKA, som er et fælles administrationsselskab for pensionskasser, og PensionDanmark har haft indledende drøftelser med blandt andet det australskejede mineselskabet Tanbreez Mining Greenland om det foreslåede projekt i Killavaat Alannguat (af dansktalende kaldet Kringlerne, red.) i Kangerluarsuk syd for Narsaq.
Læs hele Berlingskes artikel her