Nye regler om fangst af rensdyr og moskusokser

Der åbnes mulighed for buejagt på rensdyr og kravene til brug af bue og pil ved jagt på moskusokser er gjort permanente

Det er i den nye bekendtgørelse beskrevet, at transportmidler skal holde en minimumsafstand på 500 meter til levende rensdyr
Offentliggjort

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har revideret og opdateret de hidtil gældende bekendtgørelser om rensdyr og samlet disse i en ny bekendtgørelse, der omhandler beskyttelse og fangst af rensdyr. Bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst af moskusokser er ligeledes blevet lettere revideret og opdateret.

I forhold til de hidtil gældende bekendtgørelser, er der i den nye bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af rensdyr følgende ændringer og nye paragraffer.

Generelt er der sket en større lovteknisk oprydning og samling af flere bekendtgørelser til en.

Fastsættelse af fangstkvoter, jagtperioder samt fangstområder er i den nye bekendtgørelse er samlet i et kapitel. Det samme er

bestemmelser om fordeling og udstedelse af licenser. Der er desuden indsat hjemmel til brug af bue og pil.

Regler for betalingsjagt er mere udførligt beskrevet i den nye bekendtgørelse, og der er åbnet mulighed for buejagt.

Transportmidler 500 meter væk

Det er i den nye bekendtgørelse beskrevet, at transportmidler skal holde en minimumsafstand på 500 meter til levende rensdyr.

Kravene i forbindelse med eftersøgning af anskudt rensdyr er gjort mere fleksible.

I den nye bekendtgørelse kan man rapportere til jagt- og fiskeribetjenten, hvis et anskudt rensdyr ikke bliver genfundet og aflivet,

Der er i den nye bekendtgørelse åbnet mulighed for, at naalakkersuisoq for fangst kan uddelegere hele eller dele af forvaltningen for et geografisk afgrænset område til lokal forvaltning.

Kortere tidsfrist

Tidsfristerne for aflevering af fangstmelding til kommunen er i den nye bekendtgørelse forkortet til to uger efter fangstperiodens afslutning og indsendelse fra kommunen til Grønlands Naturinstitut er forkortet til fire uger efter fangstperiodens afslutning.

Dispensationsmulighederne er i den nye bekendtgørelse udvidet, og der er således medtaget undervisningsmæssige formål. Der er desuden åbnet mulighed for dispensation fra kravet om indløsning af jagttegn før 1. maj.

Foranstaltningerne i tilfælde af overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser er i den nye bekendtgørelse skærpet, og der kan således nu også idømmes frakendelse af retten til at have fritids- eller erhvervsjagtbevis i en tidsbegrænset periode.

I forhold til den hidtil gældende bekendtgørelse, er der i den nye bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af moskusokser, følgende tekniske opdatering.

Kravene til brug af bue og pil er blevet gjort tidssvarende.

Powered by Labrador CMS