ny koalition
Nye medlemmer af Naalakkersuisut klar til præsentation
Onsdag eftermiddag bliver de ni medlemmer af Naalakkersuisut præsenteret for offentligheden
(Artiklen er opdateret klokken 12.51)
Torsdag den 4. december skrev Siumut, Atassut og Demokraterne under på en koalitionsaftale.
Og onsdag eftermiddag bliver det afsløret, hvilke personer Naalakkersuisut kommer til at bestå af, fortæller Siumuts næstformand, Mikael Petersen, til KNR.
Kim Kielsen kan i sin egenskab af både formand for Siumut og kommende formand for Naalakkersuisut præsentere de i alt ni udvalgte medlemmer af Naalakkersuisut.
Det sker, efter at koalitionen har været samlet fra klokken 15.00.
Mikael Petersen oplyser desuden til KNR, at det nu ligger fast, hvem der indstilles til at blive den kommende formand for Inatsisartut.
Inatsisartuts konstituerende samling er på fredag, oplyser Inatsisartuts Bureau til Sermitsiaq.AG.
Læs: Siumut, Atassut og Demokraterne danner koalition
Ved underskrivelsen af koalitionsaftalen blev det oplyst, at Siumut får 5 medlemmer af Naalakkersuisut, mens Atassut og Demokraterne hver får 2 poster.
Læs: Officielt: Siumut har vundet valget