opsendelse i nat

Ny satellit sikrer kortlægningen af havisen

I dag, torsdag, forlader den 2,3 ton tunge satellit Sentinel-1A jorden. Det sker i Fransk Guyana siddende i næsen af en russisk løfteraket

Satellitten Sentinel-1A med sine to solpaneler og radarantenne udfoldet. Nu sendes den op fra Europas Rumcenter i Fransk Guiana
Offentliggjort

Sentinel-1A-satellitten bringes i kredsløb om jorden i 693 kilometers højde, folder sine to solpaneler og radarantenne ud og begynder et forhåbentlig langt liv med målinger dag og nat til glæde ikke mindst for iskortlæggerne i Center for Ocean og Is på DMI.

Radarbilleder har erstattet observationer fra fly
Lige nu baserer iskortlæggerne deres service på radarbilleder fra den canadiske satellit Radarsat-2. Frem til 2012 supplerede satellitten Envisat med tilsvarende radarbilleder. Det er derfor vigtigt, at Radarsat-2 får en følgesvend, da den allerede er ni år gammel. En moden alder for en satellit.

Før år 2000 benyttede Istjenesten fly til observationer i grønlandske farvande. De er bedre end satellitter om dagen og i godt vejr, men i dårligt vejr vinder satellitternes radarbilleder, som er lige gode hele døgnet og i al slags vejr. Istjenesten vurderede radarbilledernes kvalitet og skiftede på det grundlag flyobservationerne ud med satellitkortlægning. Helikopter bruges dog stadig indenskærs og i fjorde, hvor satellitterne kommer til kort.

En mere af samme slags
Sidst i 2015 får Sentinel-1A selskab af 1B, der måler det samme, men som gør dækningen med radarbilleder dobbelt så god. Med den nulevende Radarsat-2 får Istjenesten billeder af dele af Grønland en gang i døgnet og giver dem videre til brugerne hurtigst muligt efter optagelsen. Med Sentinel-1A håber de på samme høje service, som endda bliver endnu bedre med 1B i luften. Og så vil billederne fra Sentinel-satellitterne være gratis i modsætning til dem fra Radarsat-2.

Første medlem af en familie
Sentinel-1A og 1B efterfølges af -2, -3, -4 og -5 og kommer til at udgøre en familie af satellitter udviklet af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til operationelt brug under Copernicus-programmet (læs mere i den grå boks nedenfor). Som optakt til de operationelle satellitter har ESA udviklet og opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter.

Følg med i opsendelsen i aften

Denne artikel er bragt efter aftale med DMI. Historien er fra dmi.dk og er skrevet af Palle Bo Nielsen, Center for Ocean og Is

Powered by Labrador CMS