medier
Ny lokalradio i Nuuk
Voice of Greenland. Det er navnet på Nuuks nye lokalradio, der gik i luften mandag
Nuuk har fået en ny lokalradio. Det er Claus Nissen, der har startet lokalradioen Voice of Greenland, der gik i luften mandag ved middagstid på 105,00 megaherz. Interessen fra erhvervslivet og lokalbefolkningen bliver afgørende for radioens fremtid.
Nuuk har i to måneder stået uden lokalradio efter at Nuuk FM fik inddraget sin sendetilladelse på grund stor gæld til skattestyrelsen.
Nu har Claus Nissen startet en ny lokalradio sammen med en række frivillige ildsjæle.
- Det bliver en reklame finansieret radio. Vi har hørt fra mange at byen mangler en lokalradio. Nu må erhvervslivet og befolkningen vise at de er klar til bakke op omkring projektet gennem køb af reklamer, siger Claus Nissen til Sermitsiaq.AG.
Det er først og fremmest musik, der kommer til at fylde sendefladen.
- Vi synes det er vigtigt man gennem sin lokalradio kan følge med i hvilken retning musikken udvikler sig, siger Claus Nissen.