Ny landsdækkende valgsejr til Siumut
Siumut fik 47,6 procent af stemmerne ved årets kommunalvalg, mens Kattusseqatigiit Partiiat blev mindste parti med 1,1 procent af stemmerne
Tre uger efter den flotte sejr ved Inatsisartut-valget 12. marts har Siumut igen sejret.
Denne gang ved tirsdagens kommunalvalg, hvor partiet fik 47,6 procent af stemmerne. I antal stemmer: 11.336.
Det næststørste parti blev Inuit Ataqatigiit med29,4 procent af de afgivne stemmer. I antal stemmer: 7.006.
Ind på tredjepladsen kom Atassut med 3.069 stemmer svarende til 12,9 procent.
Fjerdepladsen blev snuppet af Demokraterne med 1521 stemmer svarende til 6,4 procent. Dermed blev partiet halveret i forhold til 2008-valget, hvor Demokraterne fik 13,4 procent af stemmerne.
Partii Inuit fik 1,3 procent af stemmerne. I antal stemmer: 309.
Ligesom ved årets Inatsisartut-valg fik Kattusseqatigiit Partiiat tirsdag en vælgerlussing, da Anthon Frederiksens parti ’kun’ fik 1,1 procent – eller 268 stemmer af de afgivne 23.834 stemmer.
’Andre’ fik 0,2 procent af stemmerne. I antal stemmer: 39.