Ny indsamling for kræftramte

Neriuffik arrangerer igen i år en stor tv-indsamling til fordel for kræftramte.

Fra landsindsamlingen i 2014.
Offentliggjort

Neriuffik arrangerer endnu en gang Stop Kræften – det store indsamlingsshow – der vises direkte på KNR-TV fredag 8. november fra klokken 20 til 23.

Igen i år vil der være store præmier på højkant, god musik og mulighed for at ringe ind til call-centret og donere. Værterne i år er Heidi Møller Isaksen, Apollo Jerimiassen og Bibi Nathansen.

Virksomheder, der ønsker at donere penge til fordel for kræftramte og deres familier kan kontakte Neriuffik på neriuffik@gnet.gl. .

Privatpersoner kan ligeledes støtte sagen og deltage i lodtrækningen om forskellige præmier. Man kan se mere på https://www.facebook.com/stopkraeften.

Hvert år rammes omkring 200 personer i Grønland af kræft.

De store afstande og dyr og langvarig transport gør det svært at være kræftpatient i Grønland. Det er ikke altid nemt at komme til lægen samt adgang til større undersøgelser på hospital, og svar på prøver, der ofte først skal sendes til Danmark.

Sygdomsramte kan søge om en éngangstildeling af et legat på 3.000 kroner gennem Neriuffik. Hvis kræften vender tilbage, er der mulighed for at søge igen.

Powered by Labrador CMS