Ny fond for studerende

Formålet med ’Ivalo & Minik Fonden’ er at støtte grønlændere i alle aldre, der ønsker at tage en videregående uddannelse i udlandet

Formålet med den nye ’Ivalo & Minik Fonden’ er at støtte grønlændere i alle aldre, der ønsker at tage en videregående uddannelse i udlandet. Her er et billede fra GU Nuuk. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Der er godt nyt til alle, der ønsker at studere uden for Grønland. Det sker, fordi uddannelsesfonden ’Ivalo & Minik Fonden’ har set dagens lys.

Fonden er blevet til med velvilje fra kronprinsparret og er, som måske gættet, opkaldt efter Frederiks og Marys tvillinger, som har grønlandske mellemnavne.

- Uddannelsesopholdet skal som udgangspunkt have et vist niveau og være af en vis varighed, men det er i alle tilfælde op til den nye konstituerede bestyrelse at skønne, hvad den ønsker at give tilskud til, fortæller formand for fonden Minik Rosing, der er udpeget af Ilisimatusarfik.

’Ivalo & Minik Fonden’ er etableret af NunaFonden, der har betalt grundkapitalen og bevilliget et beløb til etableringsomkostninger. Herudover har flere store virksomheder allerede givet tilsagn om flerårige bidrag.

Minik Rosing fortæller, at der arbejdes på en hjemmeside, hvor der vil være informationer om, hvilke uddannelsesformål fonden kan give tilskud til, ligesom der vil være oplysninger om blandt andet ansøgningsskema.

Powered by Labrador CMS