ny bestyrelse

Ny bestyrelse hos Demokraternes regionsafdeling

Demokraternes regionsafdeling i Sermersooq Øst har på sin årlige generalforsamling valgt ny bestyrelse

Ny bestyrelse hos Demokraterne Sermersooq Øst
Medlemmerne af den nye bestyrelse hos Demokraterne Sermersooq Øst
Offentliggjort

En helt ny bestyrelse for Demokraterne Sermersooq Øst så dagens lys på den årlige generalforsamling i afdelingen, der blev afholdt den 14. december i Tasiilaq. Det oplyser Demokraatit i en pressemeddelelse.

Gerda Vilholm
Den nye bestyrelse bruger anledningen til at ære den afdøde formand, Gerda Vilholm, der har været den daglige drivkraft i Demokraterne Sermersooq Øst.

- Gerda Vilholm afgik som bekendt ved døden i begyndelsen af 2017, og hendes hjertevarme person er meget savnet – ikke kun hos Demokraterne men i hele Tasiilaq, skriver den nye bestyrelse.

Forberedelse af valgkamp til Inatsisartut
Demokraternes regionsafdeling oplyser, at arbejdet med at hverve nye medlemmer og finde gode kandidater til Inatsisartutvalget er allerede godt i gang.

- Bestyrelsens vigtigste opgave i 2018 er forberedelse og gennemførelse af valgkamp til Inatsisartut, hvor nogle af mærkesagerne vil være at få en lufthavn til Tasiilaq, skabe tiltag der kan nedbringe arbejdsløsheden og at mindske de sociale problemer, lyder det fra den nye bestyrelse.

Fokus på at øge beskæftigelsen
Demokraterne Sermersooq Øst understreger, at det er vigtigt Østgrønland har en stærk stemme for partiet.

- En af de store udfordringer er, at der er alt for mange arbejdsløse. Det er derfor vigtigt, at der i hele regionen kommer fokus på at øge beskæftigelsen, da det samtidig vil mindske de sociale udfordringer, lyder det i pressemeddelelsen.

Den nye bestyrelse er sammensat således:

  • Formand: Mikael Nûko Sivertsen
  • Kasserer: Kristian Singertat
  • Medlem: Justus Hansen
  • 1. Suppleant: Ruutu Olsen
Powered by Labrador CMS