nye afgifter

Nusuka: Hellere arbejdspladser end afgifter

Arbejdsgiverforeningen for hjemmehørende Nusuka er imod nye afgifter og prisstigning på fragt

Nusuka kræver spredning af anlægsopgaver til kysten
Offentliggjort

Den kommende indførelse af afgifter på snescootere og entreprenørmaskiner møder også modstand hos arbejdsgiverforeningen for hjemmehørende virksomheder Nusuka.

Nusuka mener, at spredning af anlægsopgaver til kysten vil styrke landskassens indtægter.

Naalakkersuisut fremlægger forslag om indførelse af afgifter på snescootere på 900 kroner om året og entreprenørmaskiner, der vejer mere end 2.000 kilo, på 19.876 kroner om året. Men det er ikke vejen frem mener formanden for Nusuka Gerth B. Lynge, der hellere ser spredning af anlægsopgaver.

- Det kan ske ved, at bygge- og anlægsopgaver bliver sat i gang på kysten hurtigst muligt med krav om lokale ansatte i videst omfang, siger Gerth B. Lynge.

Nusuka er imod nye afgifter og prisstigninger på fragt. Arbejdsgiverforeningen opfordrer derfor til en debat om driften af rederiet Royal Arctic Line, hvis Naalakkersuisut er fastbesluttet på at beholde monopol på fragtområdet.

Powered by Labrador CMS