Nu stiger spændingen

Der forhandles i disse minutter i Siumuts partilokale. En storsmilende Aleqa kindkyssede med Atassut

Fra venstre Atassut-formand Gerhardt Petersen, Inuit Ataqatigiit-formand Kuupik Kleist, Demokraternes formand Jens B. Frederiksen, Siumut-formand Aleqa Hammond og Partii Inuit-formand Nikku Olsen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Hvem skal danne landets nye koalition?

Det spørgsmål besvares netop nu - og i de kommende timer, måske dage - efterhånden, som partierne tropper op hos Siumuts hovedkvarter i Nuuk.

Lidt før torsdag klokken 15.00 dukkede Atassuts tre chefforhandlere op hos Aleqa og co. Indenfor ventede der varme håndtryk og omfavnelser fra blandt andet den genopstandne Lars-Emil Johansen, som har gjort comeback med 400 personlige stemmer.

Læs "Aleqa: Samling – ikke adspredelse"

Læs "Nu begynder koalitionsdannelsen"

Aleqa Hammond har lovet alle partier en kaffetår, men på bordet var der også frugtfade og chokolade.

- Så er det ud, lød det til fotograferne efter få minutter, hvorefter Aleqa Hammond lukkede døren i for pressen.

Herefter kunne de afgørende forhandlinger indledes.

Klokken 15.30 er det efter planen Partii Inuits tur til at fremlægge deres ønsker for Siumut. På forhånd har formand Nikku Olsen erklæret, at han ikke vil have noget imod at blive medlem af Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS