Fint skal det være

Nu starter GM for kokke og kokkelærlinge

Torsdag og fredag skal landets bedste kokke og kokkelærlinge findes i Narsaq

Hassan Hussein Mustapha (nummer to fra venstre) vil være inspirator og overdommer, mens Jeppe Ejvind Nielsen (yderst til højre) fra Hotel Arctic i Ilulissat er medarrangør, når levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq for 13. gang arrangerer de officielle grønlandsmesterskaber for kokkelærlinge og professionelle kokke. På Inuili har Hassan Hussein Mustapha holdt ’Torvekøkken’, der er finere madlavning med grønlandske råvarer. Her stammer billedet fra.Fra venstre Simon Falstor fra Hotel Arctic i Ilulissat, Hassan Hussein Mustapha fra restaurant Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg i København, Ilannguaq Hegelund fra Kommuneqarfik Sermersooq og til højre den tredobbelte vinder af Årets Kok, Jeppe Ejvind Nielsen fra Hotel Arctic
Offentliggjort

Der bliver kamp til stregen, når levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq for 13. gang arrangerer de officielle grønlandsmesterskaber for kokkelærlinge og professionelle kokke.

I dag torsdag gælder det grønlandsmesterskabet for kokkelærlinge, mens landets bedste professionelle kokke skal findes fredag.

Hassan Hussein Mustapha fra restaurant Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg i København vil være inspirator og overdommer, mens Jeppe Ejvind Nielsen fra Hotel Arctic i Ilulissat er medarrangør.

Temaet er grønlandske råvarer, og der er deltagere fra hele Grønland.

Læs "Stjernekok overdommer ved GM"

Borgere er velkomne
- Interesserede borgere er velkomne til at besøge Inuili fra klokken 12.00 begge dage, hvor vi byder på kaffe og kage. Vi håber med arrangementet, at vi kan være med til at øge interessen for at eksperimentere med brugen af grønlandske råvarer, siger inspektør på Inuili Anna Marie Knudsen.

Powered by Labrador CMS