kommunedeling

Nu skal pengene til en folkeafstemning bevilges

Qaasuitsup Kommunia holder et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde 10. marts. Man skal godkende de udgifter, en folkeafstemning om kommunedeling vil løbe op i

En vejledende folkeafstemning om Qaasuitsup Kommunia skal deles - eller forblive som vi kender den i dag, vil koste 1,5 millioner kroner
Offentliggjort

Der er kun et punkt på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia holder ekstraordinært møde i morgen mandag. Det er: Vejledende folkeafstemning om deling af Qaasuitsup Kommunia.

Mødet finder sted klokken 9, og er telefonisk.

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen skal godkende administrationens beregninger på, hvad en vejledende folkeafstemning vil koste.

Den vil ifølge administrationens vurdering koste cirka 1,5 millioner kroner, pengene skal blandt andet findes ved omposteringer af andre konti. Til det skal man godkende en såkaldt en budgetomplaceringsansøgning på 499.000 kroner.

De 1,5 millioner kroner skal blandt andet gå til en oplysningskampagne og rejseaktiviteter, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne - både dem, som er for og dem, som er i mod - skal deltage i rejser, så de stemmeberettigede er klædt på til at tage sit eget valg om Qaasuitsup Kommunia skal deles.

I møde indkaldelsen står der, at udvalget for Demokrati, Kommune, Kommunikation og Infrastruktur og Økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen:

- at udvalget godkender indstillede ordforråd, der skulle bruges under vejlende afstmening
for at kunne dække udgifter til vejledende afstemning, godkender man, at der laves en tillægsbevilling eller at de sættes arbejde i gang , i form af omposteringer fra forskellige konti, til brug for ovennævnet forhold
Oplysningskampagnen vedr. ovennævnte køres med rejsaktiviteter, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmer - for og imod tilhængere - lige fordelt deltager til rejser.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der der skal være vejledende folkeafstemning om deling af Qaasuitsup Kommunia tirsdag den 25. marts 2014.

Læs alle artikler om den vejledende folkeafstemning i Qaasuitsup Kommunia om en deling af kommunen

Powered by Labrador CMS