Whistleblower-ordning
Nathanielsen vil have svar på antikorruptionspolitik
Inuit Ataqatigiits Naaja Nathanielsen vil have Naalakkersuisut til at præciserer deres politik inden for magtmisbrug og korruption. Det sker via paragraf 37-spørgsmål om en whistleblower-ordning
Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit, der i efteråret 2013 stillede forslag om, at det daværende Inatsisartut fjerner eventuelle barrierer for en etablering af en whistleblower-ordning, stiller en række spørgsmål om det nuværende Naalakkersuisuts forslag til en whistleblower-ordning.
For Naaja Nathanielsen vil blandt andet gerne høre, om Naalakkersuisut har fundet love og regler, der gør det vanskeligt at etablere whistleblower-ordninger, eller som umuliggør anonymitet. Og om Naalakkersuisut i så fald agter at ændre disse love og regler.
Læs: Forslag om whistleblower-ordning på vej
Derudover vil Naaja Nathanielsen høre, hvad årsagen er til, at Naalakkersuisut lægger op en ordning, hvor det er intern revision, der modtager henvendelser fra whistleblowere fremfor en ekstern myndighed.
- Hvorfor har man fravalgt en ekstern myndighed?, spørger Naaja Nathanielsen, der samtidig vil høre, hvad årsagen er til, at forslaget ikke er blevet lagt på selvstyrets høringsportal.
- Er det Naalakkersuisuts opfattelse, at forslaget ikke er relevant for andre end dem, som Naalakkersuisut har sendt forslaget til direkte?, spørger Inuit Ataqatigiit-politikeren.