Naalakkersuisoq: Alarmerende mange unge med kønssygdomme
Alt for mange unge, og især børn under den seksuelle alder, har haft kønssygdomme i 2020, mener Naalakkersuisoq for sundhed, Kirsten Fencker. Hun håber, at nye forebyggelsesindsatser vil have effekt.
867 unge i alderen 13-19 år har haft klamydia i 2020. I samme aldersgruppe har 518 haft gonorré. Udover disse har enkelte børn under 13 år haft klamydia i samme år.
Det tal er alt for højt, mener Naalakkersuisoq for sundhed, Kirsten Fencker (N).
- Selvfølgelig er tallet alt for højt. Især er tallet for børn under 15 år bekymrende, da vi ellers har en seksuel lavalder på 15 år i vores kriminallov. Loven skal beskytte børn og unge, men tallene indikerer, at der er seksuel aktivitet under den seksuelle lavalder, siger Kirsten Fencker.
Selvværd skal opbygges
Udviklingen af kønssygdomme i landet har ligget stabilt i flere år, men især gonorré har været i fremdrift de seneste år.
Det gælder ikke kun omkring seksuel sundhed, at tallene går den forkerte vej. Naalakkerusisoq påpeger, at flere aspekter i livstilen, såsom alkoholforbrug, rygning og omsorgssvigt, bør italesættes og forebygges.
- Vi bør stille spørgsmålstegn ved, om vores selvværd er for lavt, siger Kirsten Fencker.
- Folkesundhedsundersøgelser for voksne og børn viser, at børnenes adfærd afspejler de voksnes.
Den bedste forebyggelse vil være, når forældre kan have åbne samtaler med deres børn om seksualitet, alkoholforbrug, rygning og aborter, siger hun.
Inuuneritta III vurderes løbende
Hun påpeger, at med programmet Inuuneritta III, der blev indgået sidste år, så skal forebyggelsesindsatser startes i tæt samarbejde med lokalområderne, så lokalbefolkningen inddrages.
Inuuneritta III har også fokus på forebyggelse af kønssygdomme, og skal gælde i 10 år.
Kirsten Fencker kan ikke sige noget om, hvornår effekterne af forebyggelsen kan ses, men hun håber, at en løbende vurdering vil give et fingerpeg på best-practice-metoden.
- Her skal Qeqqata Kommunia sammen med Center for Folkesundhed for Grønland vurdere indsatsernes effekter hvert år. Her håber jeg, at vi kan se, hvilke indsatser der virker bedst, så vi kan rette ind efter dem, slutter Naalakkersuisoq for sundhed, Kirsten Fencker.