Naaja Nathanielsen: Forskere og fagfolk interesserer sig for vores kriminallov

Demokraternes Anna Wangeheim har kritiseret naalakkersuisoq for justitsområdet for ukonkrete udmeldinger og derfor stillet spørgsmål om andre landes interesse i kriminalloven. Naaja Nathanielsen understreger i sit svar, at der er tale om faglig og forskningsmæssig interesse.

Offentliggjort

Naalakkersuisoq for justitsområdet har under Inatsisartut-samling sagt, at der er en verden ”derude”, som kigger på os i Grønland i forhold til vores kriminallov. Udtalelsen faldt i en debat om hvorvidt landets kriminallov er tidsvarende og optimal, eller om den skal kigges efter i sømmene.

Demokraternes Anna Wangenheim har i en række paragraf 39 spørgsmpl bedt Naalakkersuisoq for Justitsområdet, Naaja Nathanielsen om at konkretiserer sine udtalelser fra talestolen og har nu fået svar.

- Naalakkersuisut har ikke modtaget officielle henvendelser fra andre landes regeringer vedrørende vores kriminallov, hvilke heller ikke var det, der blev henvist til med besvarelsen i Inatsisartut-salen under behandlingen af ændring af kriminallov, svarer Naaja Nathanielsen i sit svar.

Hun uddyber, at henvisningen gik på løbende interesse fra forskerverden, medier og fagfolk.

- Ingen lande i verden har for alvor fået bugt med hverken kriminalitet eller problemet med tilbagevenden til kriminalitet. Samtidig peger forskningen entydigt på, at straf i sig selv ikke har nogen effekt i forhold til at begrænse eller forebygge kriminalitet eller recidiv (tilbagevendene kriminalitet), forklarer Naalakkersuisoq for Justitsområdet, Naaja Nathanielsen.

Interessen omhandler resocialiseringstanken

I den grønlandske kriminallov taget der fat om gerningsmandens samlede situation frem for kun at fokusere på gerningen. Og det er den som forskere og fagfolk i verdenen har en stor interesse for.

- Henvendelse fra forskere, der ønsker at lave research til deres forskning. Det drejer sig om medier, både skrevne og andre, der laver historier om vores kriminallov. En af de mere omtalte er selvfølgelig Netflixdokumentaren ”Inside the World’s Toughest Prisons” fra januar 2021, forklarer Naaja Nathanielsen i sit svar til Anna Wangenheim.

Naalakkersuisoq nævner blandt andet de internationale medier, CNN, BBC og AlJazeera, som har haft fokus på den grønlandske kriminallov.

Grunden til at Anne Wangenheim sendte paragraf 37 spørgsmål var, at Naalakkersuisoq for Justitsområdet udtalte sig om, at der er en verden derude, som kigger på Grønlands Kriminallov.

Naaja Nathanielsen håber på en god og oplyst debat, hvor lokalsamfundet bliver inddraget.

- Naalakkersuisut anerkender, at vores retssytem ikke nødvendigvis er perfekt, men er samtidig af den opfattelse, at der endnu ikke findes gode og klarer alternationer. Ideen om, at vi bærer et fælles ansvar for vores borgere, også de kriminelle, er vigtig, svarer Naaja Nathanielsen blandt andet i sit svar til Anna Wangenheim.

Powered by Labrador CMS