søger vidner

Motorcrosser kørte fodgænger ned i Nuuk

Politiet søger vidner, der så en mand blive kørt ned af en motorcross-knallert i Nuuk

Arkivfoto
Offentliggjort

En mand blev tirsdag 7. juni påkørt af en motorcross-knallert ved busstoppestedet ved alderdomshjemmet på H.J. Rinksvej i Nuuk.

Den påkørte person blev ramt på venstre lår, og han har selv sagt til politiet, at han fløj to til tre meter, efter han blev ramt.

Flygtede fra ulykken
Fodgængeren fik et mindre sår på baglåret, hvor fra han blødte lidt.

Føreren af motorcross-knallerten kørte fra ulykkesstedet mod GU-kollegiet uden at give sig til kende eller hjælpe manden, som han havde kørt ned.

Læs: USA-besøg bliver en stor opgave for politiet

Lys og grønlandsktalende
Politiet i Sermersooq, Nuuk kan nu på baggrund af vidneudsagn fra tre personer give følgende signalement af motorcross-føreren:

  • Han er en grønlandsktalende mand, ca. 25-30 år.
  • Cirka 185-190 cm. høj og lys i huden.
  • Han var iført en rød og hvid styrthjelm, en lang blå jakke og grå bukser.
  • Motorcross-knallerten har en blå, næsten lilla farve.

Politiet i Sermersooq, Hovedstation Nuuk, kan kontaktes på telefon 70 14 48.

Se alle historier om lov & orden

Powered by Labrador CMS