pilluarit

Mønsterstuderende Aaju hædret

Geologistuderende Aaju Simonsen har fået overrakt to legater, fordi hun er flittig

Aaju Simonsen sammen med formand for Ole Verner Nielsens familiefond og Humlebæk-Nivå Rotary Klub Civilingeniør Bent Michael Nielsen og hans hustru
Aaju Simonsen, som stammer fra Qaqortoq, har igennem flere somre arbejdet for efterforskningsselskaber i både Grønland og Norge, hvor både guld, diamanter, rubiner, kobber og kul har været på programmet, og i 2006 var hun studerende og togtdeltager på Geus' klimaundersøgelser i Sydgrønland, som var en del af Galathea 3-ekspeditionen
Aaju Simonsen sammen med formand for Ole Verner Nielsens familiefond og Humlebæk-Nivå Rotary Klub Civilingeniør Bent Michael Nielsen og hans hustru GEUSAaju Simonsen, som stammer fra Qaqortoq, har igennem flere somre arbejdet for efterforskningsselskaber i både Grønland og Norge, hvor både guld, diamanter, rubiner, kobber og kul har været på programmet, og i 2006 var hun studerende og togtdeltager på Geus' klimaundersøgelser i Sydgrønland, som var en del af Galathea 3-ekspeditionen PrivatAaju Simonsen sammen med formand for Ole Verner Nielsens familiefond og Humlebæk-Nivå Rotary Klub Civilingeniør Bent Michael Nielsen og hans hustru GEUSAaju Simonsen, som stammer fra Qaqortoq, har igennem flere somre arbejdet for efterforskningsselskaber i både Grønland og Norge, hvor både guld, diamanter, rubiner, kobber og kul har været på programmet, og i 2006 var hun studerende og togtdeltager på Geus' klimaundersøgelser i Sydgrønland, som var en del af Galathea 3-ekspeditionen PrivatAaju Simonsen sammen med formand for Ole Verner Nielsens familiefond og Humlebæk-Nivå Rotary Klub Civilingeniør Bent Michael Nielsen og hans hustru GEUSAaju Simonsen, som stammer fra Qaqortoq, har igennem flere somre arbejdet for efterforskningsselskaber i både Grønland og Norge, hvor både guld, diamanter, rubiner, kobber og kul har været på programmet, og i 2006 var hun studerende og togtdeltager på Geus' klimaundersøgelser i Sydgrønland, som var en del af Galathea 3-ekspeditionen Privat
Offentliggjort

Ved et arrangement på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, har geologistuderende Aaju Simonsen fra Qaqortoq fået overrakt et legat på 5.000 kroner fra Ole Verner Nielsens familiefond og et legat på 2.000 kroner fra Humlebæk-Nivå Rotary Klub.

Legaterne blev overrakt af formand for Ole Verner Nielsens familiefond og Humlebæk-Nivå Rotary Klub Civilingeniør Bent Michael Nielsen, som ved overrækkelsen understrede, at Aaju Simonsen igennem hele sit studieforløb har udnyttet alle chancer og muligheder for at dygtiggøre sig gennem mange jobs som geologassistent i både Grønland og Norge for flere efterforskningsselskaber.

Bent Michael Nielsen ønskede afslutningsvis Aaju Simonsen alt mulig lykke med det videre studium og udtrykte samtidig et håb om, at Aaju efter sin kandidateksamen vil være med til at styrke det fremtidige Grønland.

Prisuddelingen fandt sted på det årlige møde på Geus i København om malmgeologi, hvor forskere, studerende og efterforskningsselskaber sætter hinanden stævne.

Høster erfaringer
Aaju Simonsen har igennem flere somre arbejdet for efterforskningsselskaber i både Grønland og Norge, hvor både guld, diamanter, rubiner, kobber og kul har været på programmet, og i 2006 var hun studerende og togtdeltager på Geus' klimaundersøgelser i Sydgrønland, som var en del af Galathea 3-ekspeditionen.

Aaju Simonsen er i øjeblikket ved at færdiggøre sit geologiske studium inden for malmgeologi og arbejder med sin afgangsopgave ved Afdelingen for Petrologi og Malmgeologi på Geus.

Glad for stigende grønlansk interteresse
- Jeg er glad for, at der efterhånden er flere grønlandske studerende, som vælger geologi som hovedfag. Og derfor er jeg særlig glad for, at både Ole Verner Nielsens familiefond og Rotary har valgt at støtte en grønlandsk geologistuderende med et legat, sagde lederen af Afdelingen for Petrologi og Malmgeologi, statsgeolog Karen Hanghøj, ved overrækkelsen 6. december.

Ole Verner Nielsens familiefond er etableret for at give donationer til unge flittige personer, som forstår at anvende de muligheder der er til rådighed, og få den bedst mulige uddannelse og det bedst mulige resultat ud af det.

Rotary samarbejder med Lions Klubber i Grønland blandt andet om udveksling af unge grønlandske studerende.

Powered by Labrador CMS