rettelse
Misvisende rubrik i Sermitsiaq
Grønlandsdbanken får ikke tilført kapital
I en ellers glimrende artikel i dag i printavisen Sermitsiaq om selvstyrets salg af Grønlandsbankens aktier til Greenland Holding eller Greenland Venture, er der indsneget sig en beklagelig fejl i rubrikken, hvor der står, at 'Grønlandsbanken får tilført tålmodig og risikovillig kapital'.
Artiklen handler om, at Greenland Venture investerer 'tålmodig og risikovillig' kapital i Grønlandsbanken ved at købe bankens aktier. Men banken får ikke tilført en krone i kapital.
Grønlandsbanken er et børsnoteret selskab, og en meddelelse om, at Grønlandsbanken får tilført kapital vil normalt indikere, at banken er i problemer, hvilket ville skulle udløse en fondsbørsmeddelelse.
Som alle ved, er banken ikke i en situation, hvor den har behov for at få tilført kapital.
Vi beklager fejlen.