Annonce
Mistænkt topchef forsvundet
Politiet kan ikke finde den tidligere topchef fra Qaasuitsup Kommunia, som er mistænkt for omfattende underslæb
Politiet i Ilulissat er nu færdige med at efterforske den tidligere topchef i Qaasuitsup Kommunia, der er mistænkt for underslæb.
Annonce
Politiet er dermed klar til at rejse tiltale, men der er bare et problem: Politiet kan ikke finde den mistænkte mand, skriver knr.gl.
Manden blev anholdt i november i fjor og under ransagningen af flere adresser i Ilulissat konfiskerede politiet størstedelen af udbyttet.
Politiet i Ilulissat er dog fortrøstningsfuldt og regner med at finde frem til manden snart:
- Vi regner med at finde ham snart, siger Karl Vinther, daglig leder af Ilulissat Politi, til knr.gl.
Han fastslår, at man fra politiets side regner med at skabe kontakt til manden inden for en uges tid.