Mindre lækage stopper Norsaq

Air Greenlands atlantfly kommer ikke på vingerne tirsdag.

Norsaq er blevet på jorden tirsdag. (Arkivfoto)
Offentliggjort

Air Greenlands atlatfly Norsaq må tirsdag blive på jorden i København.

Afgangen fra København er blevet aflyst på grund af en mindre hydraulik lækage, fortæller kommunikationschef hos Air Greenland Katja Vahl.

Aflysningen tirsdag berører 172 passagerer, der skulle have været afsted til Grønland samt 277 passagerer, der skulle have rejste fra Kangerlussuaq til København i eftermiddag.

Katja Vahl fortæller, at omkring 150 passagerer er fløjet ind til Kangerlussuaq, for at skulle med den nu aflyste afgang.

Passagererne kan forvente at komme videre i morgen, hvor Norsaq ventes tilbage på vingerne.

- Vi beklager de gener, det medfører for de rejsende, siger Katja Vahl.

Powered by Labrador CMS