Mand tilbageholdt for vold ved fest

En mand blev onsdag tilbageholdt i 27 dage sigtet for at have begået grov vold ved en fest i weekenden.

Offentliggjort

I weekenden blev en mand i 30'erne anholdt i forbindelse med en sag om grov vold i Paamiut.

Volden skete i et privat hjem, hvor offeret og den formodede gerningsmand befandt sig til den samme fest, oplyser Grønlands Politi.

Onsdag blev manden fremstillet i Sermersooq Kredsret, der besluttede at tilbageholde manden i 27 dage.

Ifølge politiet har manden flere tilfælde af sigtelser om vold i bagagen, hvor det sidste tilfælde i weekenden var udslagsgivende for, at politiet bad retten om at tilbageholde manden.

Politiet har rejst flere sigtelser, der hovedsageligt handler om vold, og manden erkender nogle af sigtelserne, lyder det fra politiet.

Powered by Labrador CMS