Lokket af netforbrydere
Det lykkedes for nogle gange netforbrydere at lokke grønlandske netbrugere til at udlevere personlige data og dermed hæve beløb
Politiet i Nuuk har fået en anmeldelse om bedrageri via internettet i fredags. Men lovens lange arme rækker sommetider ikke, når der er tale hackere eller såkaldte fishere fra udlandet slår til i Grønland.
En fisker kaster nogle kroge ud med agn, og nogen gange lykkedes det at fange en fisk eller flere.
Det er samme princip de såkaldte fishere bruger. De sender e-mails ud, hvor de prøver at få folk til at udlevere personlige data til kreditkortet, og det lykkedes også at få nogen til at ’bide’ på krogen.
Gemmer sig i Asien
- De kommer i bølger. Der kan være en periode, hvor der ikke kommer så mange af den slags, hvor der efterfølgende kan være en periode med meget af den slags, siger operativ leder i regionhovedstaden‚ Søren Bendtsen, til Sermitsiaq.AG.
Men når folk først er blevet lokket til at give personlige data og bankoverførslen er gennemført, så kan det være svært for politiet at gøre noget, hvis svindleren gemmer sig i Asien.
- Vi kan kun opfordre folk til ikke at udlevere personlige data via mail til mistænkelige afsendere. I nogle tilfælde kan man nå at trække overførslen tilbage og få sine penge tilbage. Men det er noget, man skal snakke med sin bank om, lyder opfordringen fra politiet.