Nuuk

Leder i Ippiarsuk rystet over groft hærværk

Personalet hos Ippiarsuk i Nuuk er rystet efter et groft hærværk begået mod institutionen, hvor hele syv ruder blev smadret

Marie Heilmann, der er afdelingssygeplejerske og leder af Ippiarsuk, er målløs over, at nogen kan finde på at udøve så voldsom hærværk mod en offentlig institution, som Ippiarsuk
Offentliggjort

- Jeg er så rystet over det, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal sige. For jeg synes jo ikke, det er sådan man skal behandle en offentlig institution, eller de svage mennesker, som bor her. Det er fuldstændigt respektløst, siger Marie Heilmann, afdelingssygeplejerske og leder af Ippiarsuk.

Stedet havde for et par uger siden et opsigtsvækkende hærværk, hvor hele syv store ruder i fordelingsgangen blev smadret. Det skete en weekend, hvor lederen havde fri.

Forstår ikke handlingen
- Da jeg kom på arbejde efter den weekend, mødte jeg et rystet personale. Der var allerede sat politi på sagen, og vi stod, og står stadig tilbage med et stort spørgsmålstegn og forstår slet ikke, hvordan gerningsmændene kan finde på dette, siger Marie Heilmann.

Utryghed
Og det er ikke kun personalet, som har det skidt. For selvom hærværket ikke direkte ramte beboernes værelser, har hændelsen alligevel skabt utryghed blandt dem.

- Selvom vi ikke har modtaget nogen direkte ønsker fra beboerne om at modtage krisehjælp, så kan vi godt mærke på dem, at hændelsen har skabt megen utryghed. Der bliver talt meget om det skete, og vi håber alle, at det ikke sker igen, siger Marie Heilmann.

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS