Kystskib og fly forsinkes grundet vejret
Der er ændringer af Sarfak Ittuks sejlplan og Air Greenlands trafikprogram tirsdag på grund af stormvarsel.
Arctic Umiaq Lines kystskib Sarfaq Ittuk bliver forsinket på grund af stormvarsel.
Det skriver rederiet i en meddelelse. Sarfaq Ittuks sejlplan tirsdag 30. marts ændres:
- Nuuk 30.marts ankomst kl. 08.00
- Nuuk 30.marts afgang kl. 22.00
- Ankomst for Qeqertarsuatsiaat og sydover vil der være nærmere information tirsdag 30. marts klokken 15.00, oplyses det.
Passagerer opfordres til at følge situationen af sejlplanen på Arctic Umiaq Lines Facebook-side.
Også udfordringer med flytrafik
Air Greenland oplyser på sin hjemmeside, at der også er problemer med flytrafikken i morgen.
- Grundet vejrlige årsager med kraftige sidevinde oplever vi beklageligvis forstyrrelser i morgens trafikprogram over hele kysten. Vi arbejder på at ombooke de berørte passagerer. Opdaterede rejseplaner vil blive sendt ud, så snart der forelægger et nyt trafikprogram.