velgørenhed

Kvindeklub donerer penge til legeplads på Sana

Børnene på hospitalet i Nuuk får nu mulighed for at lege og røre sig

Offentliggjort

Der er grund til store smil for de børn, som opholder sig på Dronning Ingrids Hospital. Børnene har nemlig fået en helt ny legeplads.

Børnene får derfor nu mulighed for en tiltrængt pause fra behandlinger og snak om symptomer, sygdom og undersøgelser.

Åbnes om to dage
På baggrund af en tidligere donation på 100.000 kr. har Ladies Circle Nuuk muliggjort opførelsen af legepladsen med gynger, vipper og rutsjebane samt legetøj og sengetøj til sygehusets børneafsnit.

Læs: Snart landsdækkende: Nuuk-børn udstyret med skridttællere

Legepladsen stod færdig i starten af juli og skal nu officielt indvies den 17. august kl. 14.30-15.30, hvor Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen, klipper snoren over.

Plads til luft
På sygehuset er man glade for donationen fra erhvervskvindeklubben.

- Det har stor betydning for børnene og deres familier, at de har et sted at gå hen og få lidt adspredelse, når de af den ene eller den anden grund er tilknyttet Dronning Ingrids Hospital, siger styrelseschef Joanis Erik Køtlum.

Læs: Vedtaget: Patienthjem i Danmark kan give logi til familien

Powered by Labrador CMS