Kuupik: Derfor den 12. marts
Beslutningen om at udskrive valg i dag blev først taget for nylig, fortæller formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist
Som det blev offentliggjort torsdag eftermiddag i Nuuk, har formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, valgt at udskrive valg til Inatsisartut med afholdelse den 12. marts.
Efter et kortvarigt pressemøde fangede Sermitsiaq.AG Kuupik Kleist for at høre, hvorfor han har valgt datoen den 12. marts.
Læs "Officielt: Vi skal til valg 12. marts"
- Datoen skyldes nærmest ren logistik. Dels at jeg nu ikke behøver at indkalde Inatsisartut til en ekstraordinær samling, (da forårssamlingen begynder 8. marts, red.) for at kunne udskrive valg. Dels at Inatsisartut-valget ikke skal blandes sammen med kommunalvalget (2. april, red.), og endelig fordi valget skal være afholdt senest 2. juni, når denne valgperiode udløber, forklarer Kuupik Kleist.
- Hvor lang tid har du kendt datoen?
- Den kom først på plads for nylig, lyder svaret fra formanden for Naalakkersuisut.